Magila skaber magi og lys i verden
På denne side kan du læse mere om det vi har opnået siden begyndelsen i 2016
Vores rejse
Magila er et fællesskab af kunstnere og andre, der har specialiseret sig i at skabe fascinerende masker og lanterner. Vores mission er at bringe kunst til offentlige rum, fremme en følelse af enhed og kreativitet. Vi tror på kunstens transformative kraft og dens evne til at belyse liv, både bogstaveligt og metaforisk. Vores medlemmer arbejder frivilligt, drevet af en fælles passion for at promovere kunsten og gøre dem tilgængelige for alle.

Fra dengang til nu...
Få et kig på den gradvise udvikling af Magila
2017
Begyndelsen
Magila voksede ud af Næstved Internationale Maskefestival 2016-17 En gruppe passionerede mennesker valgte at fortsætte arbejdet med masker, giganter og lanterner.
Se og læs mere om maskefestivalerne her

2018

Lysparade - Ringsted Natten
- Vores allerførste lysparade var i Ringsted, hvor vi blev hyret til at være med i byens byfest den 31. august – her var vi i skarp konkurrence med handel og vandel og ikke mindst “shu-bi-dua koncert”
Muse-maske-workshop Næstved
- Vi holdt en muse-maske-workshop i butikscenteret Sct. Jørgens Park, Næstved
Lysparade Næstved Kulturnat
- Vi var på gaden i forbindelse med Næstved Kulturnat 2018. Vi havde værksted på Grønnegades Kulturcenter
2019
På tur til Svendborg
Vi blev inviteret til at være med i Svendborgs første Kyndelmissse og vi var begyndt at bygge stort – bl. a. den kæmpe vintergæk. Svalen blev bygget til Næstved Internationale Maskefestival 2017.

2020

Vores første lysparade i Sorø
- Vi inviterede nærmest os selv til kyndelmisse i Sorø, den sidste lørdag i januar. Og har været med hvert år indtil videre.
Worbla-workshop med Russell Dean (UK)
- Med støtte fra DATS nåede vi lige – inden covid-19 lukkede verden – at holde en workshop i fremstilling af masker i termoplast også kaldet worbla.
2021
Lysparade i Magilas nye hjemby - Skælskør
Men det lykkedes at få sendt en lysparade på gaden på kanten af efteråret.
Paraden blev støttet af:


2022

Kyndelmisse i Sorø
Vi var igen en tur i Sorø og markere Kyndelsmissen
Kyndelmisse i Køge
Køge Bibliotek inviterede Magila til at lave en lysparade i forbindelse med byen fejring af Kyndelmisse den første fredag i februar. Det var vådt og koldt men de seje deltagere gennemførte…
2023
Kyndelmisse i Sorø
Atter var vi i Sorø og med til at fejre Kyndelsmisse
Den magiske lysskov
Den magiske lysskov var en lysevent skabt i et nært samarbejde mellem kunstnere, kunsthåndværkere, børn, unge og voksne – også de med særlige behov.
Vi anslår at op mod 3500 gæstede lysskoven i den korte tid den var i lystskoven ved Noret i Skæskør.
Foto © Kenneth Grymen
2024
Lysfest i Skælskørs almennyttige boligområder
Sammen med den boligsociale afdeling i Skælskør Boligselskab arrangerede vi en stor lysfest i boligforeningens to største område – Præste-/Degnevænget og Parkvej. Beboere deltog i vid udstrækning i lystfesten.
Skt. Mikkels Nat og De Dødes Nat Slagelse
Vi blev inviteret til at være en del Skt. Mikkels Nat i Slagelse og senere til De Dødes Nat
Magiske Dage i Odense
Magiske Dage i Odense inviterede os til at lave både workshop og lysparade under deres festival. Vi lavede først stjernelanterner på to workshops – om aftenen afviklede vi lysparade med følge af stjernelanterner.
2025
Kyndelmisse Sorø
Som også inkluderede en hjertelanterne workshop ugen for vores lysparade

Mød bestyrelsen
Magila er en frivillig forening med en bestyrelse, der vælges hvert år på generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmer har alle erfaring med foreningsarbejdet og en lang række kunstneriske discipliner.

Helge Jørgensen
Formand
Tidligere kunstnerisk leder på maskefestivalen, journalist, fotomager, webmand.
Laver lys i foreningens figurer og er gigantbærer i parader. Forhandler kontrakter m.v.
helgejorgensen.dk

Tippe Molsted
Næstformand
Sanger, musiker, historiefortæller. Underviser på Syddansk Musikkonservatorie i sang og dans. Leder af og underviser i Skælskør Billedskole. Medstifter af og aktiv skuespiller i den +30 år gamle internationale teatergruppe Vindenes Bro. Tidligere skuespiller og parademager i Ringkøbing Egnsteater Om. I samarbejde med kunstnere fra forskellige kulturer laver hun kulturelle møder med danse, sange, historier, ritualer og musik. Bygger af Magila figurer. tippemolsted.dk

Susan Albertsen
Kunstnerisk leder og kasserer
Uddannet teaterpædagog. Maskemager, mangeårig eventmager og kulturaktør med focus på masker og giganter og lanterner. Mangeårig selvstændig kunstnerisk virksomhed som underviser, instruktør, performer, og skabende kunstner med udstiilingsvirksomhed med masker og figurer. Kunstnerisk “Hittepåmager” i diverse internationale maskefestivaler sammen med Helge. Laver i Magila masker, lysfigurer, kostumer og sammensætter lysevents og parader. www.maskelandet.dk

Belinda Jønsson
Bestyrelsesmedlem

Vores Vision
At skabe et levende inkluderende kreativt miljø
Hos Magila er vores vision at fremme et levende samfund, hvor kunst er tilgængelig for alle. Vi mener, at offentlige rum skal være levende med kreativitet og tjene som et lærred for udtryk og forbindelse. Gennem vores maske- og lanterneprojekter sigter vi mod at transformere almindelige rum til ekstraordinære oplevelser, bringe mennesker sammen og berige det kulturelle stof i vores samfund.
Betydningen af kunst
Hvorfor offentlig kunst betyder noget
Offentlig kunst spiller en afgørende rolle i samfundsengagementet. Det forskønner ikke kun vores omgivelser, men sætter også gang i samtaler, inspirerer til kreativitet og fremmer en følelse af at høre til. Ved at integrere kunst i offentlige rum skaber vi muligheder for, at mennesker kan interagere med deres omgivelser på meningsfulde måder.
Hos Magila er vi forpligtet til at vise kunstens transformative kraft. Vores projekter tilskynder til samarbejde og deltagelse, så medlemmer af lokalsamfundet kan bidrage til den kunstneriske proces. Denne inkluderende tilgang hjælper med at opbygge stærkere, mere forbundne fællesskaber.
Desuden har offentlig kunst potentialet til at adressere sociale problemer og afspejle de forskellige stemmer i vores samfund. Det kan udfordre opfattelser, fejre kulturarv og fremme social forandring. Ved at støtte offentlig kunst investerer vi i en lysere, mere inkluderende fremtid for alle.